Histoire og bestyrelse

Byens ældste Folkedanserforening bliver 90 år.

 

Folkedanse Foreningen for Aarhus og Omegn (FFAO) fylder 90 år, den 20. september 2017.

Det fejres ved et arrangement lørdag den 30. sept. for foreningens medlemmer og gæster fra omegnens folkedanseforeninger.

Begyndelsen:

Fra indsamlinger af gamle danse og musik af Dansk Folkemindesamling mellem 1910 og midt i tyverne, samt afholdelse af nogle kurser i folkedans, blev en gruppe interesserede personer i Aarhus enige om, at prøve at stifte en folkedanse forening.

Den 20. sept. 1927 stiftede disse mennesker (FFAO) ved en stiftende generalforsamling, og valgt til bestyrelsen blev: Bror Larsen, Jes P. Jørgensen, Karen Withen, Ellen Riisberg og Elvardo Rasmussen.

FFAO's første medlemmer. 1927

Sidst i 20'erne og i 30'verne indsamlede man danse fra egnen rundt om Aarhus, bl.a. fra Stilling hvor Træskomand P. Jørgensen (81) underviste i de danse han kunne huske fra egnen, bl.a. Hamborger Styw, Den Gamle Dronning, Wienervals, Galopade og Femskaft eller Kywling Sørens Styk.

Peter Bock fra Skanderborg gæstede FFAO i 1930, hvor han lærte foreningens medlemmer at danse både de ovenstående danse, samt Den gamle Sekstur, Kongevalsen og Kontra fra Blegind.

 

Tiden op til i dag:

I denne lange periode, har foreningens opvisningshold gæstet de forskellige plejehjem og institutioner og underholdt med folkedans og musik, samt taget en svingom med de mest mobile plejehjemsbeboere. Foreningen har også givet opvisninger i foreninger, på Højskoler, sommerrestauranter og ved juleindsamlinger på Aarhus Teater, og i 30'verne medvirkede ved flere forestillinger på Aarhus Teater. I den forbindelse fik foreningen megen rosende omtale i Aarhus Stifttidende. Man var dengang også aktiv i nabobyerne Skanderborg og Odder, hvor man hjalp med stiftelse af nye foreninger.

 

En sidste historie fra fortiden er, at man blev opfordret af "Foreningen til Folkedansens Fremme" i København, til at stifte en sammenslutning af folkedanseforeninger i Danmark. Den 20. okt. 1929 stod FFAO vært for en stiftende Generalforsamling i "Danske Folkedansere". I dag hedder denne sammenslutning Folkedans Danmark. (FD).

Opvisningsholdet med foreningens banner 1949

Bestyrelsen:

FFAO er stadig aktiv, og gennem Samrådet for Amatørkultur i Aarhus Kommune, har vi fået mulighed for, i vinterhalvåret at besøge plejehjem og give opvisninger og danse med de ældre. Man kan se, at de har det rart, og er glade når nogen underholder dem. I sommerperioden har vi ligeledes mulighed for at optræde på torve og stræder rundt i byen. Også her er vi aktive, og danser gerne med publikum, hvis der er interesse for det.

Aarhus Universitet's Internationale afdeling holder sommerseminar for unge udenlandske studerende. De sidste 5 år, har vores forening danset med de unge studerende, til stor morskab for dem og os. De siger på Uni. at det er en rigtig god måde til at ryste de unge studerende sammen på.

Dans på uni

I vinterhalvåret fra september til april måned træner vi i salen på Sundheds- og Kulturcenter Frederiksberg i Ankersgade. Vi er som regel 4 kvadriller = 32 personer samlet til dans. Vi møder kl. 19.00 hver torsdag aften og danser til 21.15 kun afbrudt af en kaffepause og nogle få afbrydelser i dansen.

 

Vi har to rutinerede spillefolk (live music ) og en yderst kompetent danseinstruktør, som leder os gennem dansene, og kan se, hvor det undertiden kniber med forståelsen af dansen. Da vi jo har det sjovt med dansene, griner vi ikke af hinanden, men med hinanden. Bemærkes skal også, at vi træner i ganske alm. let tøj og skiftesko. De af os, som har folkedragt, bruger den kun til "Opvisninger", eller ved særlige festlige lejligheder.

Skulle du få lyst til at besøge foreningen, er du velkommen til at deltage i dansen et par gange, før du evt. melder dig ind i foreningen. Det koster dig ikke noget. Det er altid rart at vide, om folkedans er noget man bryder sig om.

 

Vi kan garantere dig, at det er sundt for både krop og sjæl at danse folkedans, og meget socialt.

På bestyrelsens vegne.

 

Finn Jørgensen (Formand)

Karin Jørgensen

Økonomiansvarlig

29 84 77 31

info@ffao.dk

Finn S. Petersen

Bestyrelsesmedlem

info@ffao.dk

Karen Beck

Formand

30 63 87 47

info@ffao.dk

Indstruktør, musik og webansvarlig:

Gert Højen Hansen

Instruktør

20 89 69 63

info@ffao.dk

Poul Bech

Ny spilleansvarlig


Margrethe Teglhus

Bestyrelsesmedlem